Virtuelle cases

Virtuelle cases

Virtuelle cases til jeres undervisning

Chokolade- og slikproduktion indbefatter alverdens ting. Vi udvikler derfor en række cases, der giver mulighed for at dykke ned i netop de emner, som passer ind i jeres undervisningsplaner. Hver case består af et virtuelt elevhæfte med visuelle elementer, refleksionsspørgsmål og opgaver.

Case A: Chokoladefremstilling. Kan anvendes fra 5. klasse og op. Med udgangspunkt i kakaobønnen giver casen overblik og forståelse for produktionsprocessen for chokolade. Herunder kendskab til chokoladetyper, kakaoprocent, chokoladesmagning og varedeklaration.

 

Case B: Industrialisering i dansk chokoladeproduktion. Kan anvendes fra 5. klasse og op. Med udgangspunkt i chokoladeproduktion illustrerer casen en række centrale begreber indenfor industrialisering. F.eks. teknologisk udvikling, samlebåndsprincip, masseproduktion, håndkraft, maskinkraft, specialisering og globalisering.

 

Få adgang til undervisningscases ved at udfylde formularen nedenfor. Vi udvider løbende med flere cases. For hver case fremsendes adgang til de virtuelle elevhæfter samt en lærervejledning, som guider ift. niveau, læringsmål og opgaveløsning. Når I har givet jeres elever adgang, kan de arbejde på alle platforme: PC, tablet, telefon. I kan også køre casen i plenum via interaktiv tavle eller på Teams/Meet, når der er fjernundervisning.

Bemærk at der kan være enkelte overlap, hvis I allerede har arbejdet med vores længere undervisningsforløb: Oplevelseskasse.

 

Bestil undervisningscase

Vælg undervisningscase
Toms Gruppen må kontakte mig pr. mail ved nye tiltag under Oplev Toms

Vælg sprog