Ansættelsesprocessen

Ansættelses processen

Det er vigtigt for os, at alle ansøgere får en professionel behandling i forbindelse med rekruttering i Toms.

Din ansøgning er vores første indtryk af dig, og vi behandler den fortroligt. Vi læser alle de ansøgninger vi modtager og udvælger de kandidater, som vi mener bedst matcher de krav der er i stillingen samt vores kultur. De udvalgte kandidater inviteres til en samtale med nærmeste leder og nogle gange en medarbejder fra teamet. På første samtale er vi særligt nysgerrige på at få et godt billede af kandidatens personlighed og kompetencer, samtidig med at vi selvfølgelig vil fortælle om stillingen, og hvad vi leder efter hos en ny medarbejder. Hvis du ikke bliver indkaldt til anden samtale, får du et mundtligt afslag.

Vi udvælger typisk 2-3 kandidater til en anden samtale, hvor HR også deltager. Her går vi mere i dybden med jobbet og kandidatens kompetencer. Alt efter hvilke stilling vi ansætter til, anvender vi en personprofil og færdighedstest, hvor resultatet indgår som en del af dialogen i anden samtale. Du vil altid få feedback, hvis du bliver bedt om at udfylde tests. Inden vi beslutter, om du bliver ansat, tager vi referencer hos dine tidligere arbejdsgivere, hvilket altid sker efter aftale med dig. Når vi har truffet en afgørelse, får du mundtlig besked, uanset om du får jobbet eller ej.

Når stillingen er besat, vil alle øvrige ansøgere få skriftligt svar på deres ansøgning.

Vælg sprog