Begyndelsen (1884)
Som mange andre eventyr starter historien lidt tilfældigt. Mod slutningen af det 19. århundrede bliver chokolade mere populært i Europa. Og i Danmark beslutter grønthandleren Anthon Berg sig for at prøve kræfter med kakaobønnerne. Passionen har han med fra grøntsagerne, og snart bliver chokoladebutikken på Gammel Strand i København et tilløbsstykke.
Gavmild fra starten (1886)
Anthon Bergs chokolader er så populære, at kunderne begynder at stå i lange køer uden for hans forretning. For at forsøde ventetiden deler Anthon Berg og hans ansatte små marcipanbrød ud til de trofaste chokoladeelskere. Anthon Berg er baseret på generøsitet helt fra begyndelsen.
En klassiker bliver født (1898)
Har du sagt Anthon Berg, må du også sige marcipanbrød. I 1898 begynder man en produktion i større skala. Samtidig får delikatessen sin fine, lyserøde indpakning. I dag er vores marcipanbrød et af de mest ikoniske konfektureprodukter og optræder stadig flittigt i reklameblokken i biografen.