Skolebesøg

Skolebesøg

Et besøg på Toms er en del af et undervisningsforløb. I forbereder jer vha. vores undervisningsmateriale og ved besøget udbygger vi elevernes viden. Forløbet tager udgangspunkt i Toms arbejde med værdier og kvalitet i chokoladeproduktionen, og eleverne stifter bekendtskab med råvarer, fremstilling, ansvarlighed og bæredygtighed.

Undervisningsforløb for 5-10 klasse med besøg på Toms

Nye undervisningsmaterialer og flere undervisningsformer er nu implementeret i skolekonceptet. Bemærk at jeres forberedelse er blevet obligatorisk og omfattende. På den måde sikrer vi stort læringsudbytte af besøgene.

Booking af undervisningsforløb med besøg på Toms i efteråret 2017 åbner d. 24. august kl. 12.00.

Skolebesøg på Toms er en del af et undervisningsforløb. I får adgang til vores undervisningsmateriale, når I booker en reservation af et besøg. Selve besøget gennemføres, hvis eleverne har arbejdet med alle obligatoriske dele af materialet, og vi modtager udfyldt forberedelsesskema. Der er gode muligheder for tværfagligt arbejde (bl.a. dansk, naturfag, samfundsfag), og I skal regne med at afsætte mindst 4 hele undervisningsgange til forberedelsen. 

Besøget varer 2 timer. Eleverne arbejder i grupper med øvelser, som bygger på deres viden fra forberedelsen på skolen. I øvelserne indgår bl.a. kakaomaterialer og chokolade. Rundvisningen i fabrikken foregår via gangbroer, hvorfra eleverne kan kigge ned på produktionen. Åbn vores lærervejledning her, hvis I vil vide mere.

Adgang til booking findes herunder. Bemærk at booking er en reservation af en tid til et muligt besøg. Adgangsbilletter til selve besøget fremsendes herefter kun, hvis vi modtager og kan godkende jeres forberedelsesskema. Næste booking åbner d. 24. august kl. 12.00. Undervisningsforløb MED besøg på Toms kan ikke kombineres med vores oplevelseskasser. Det er 2 særskilte forløb.

Inden du booker skal du vide:

•    At vi modtager fra 5.-10. klassetrin
•    At klassen skal benytte det tilhørende undervisningsmateriale for at besøget kan gennemføres
•    At log-in til undervisningsmaterialet tilsendes når booking er registreret
•    At al booking sker via vores bookingmodul her på hjemmesiden
•    At der ikke oprettes ventelister, og at der ikke kan bookes via mail og telefon

Angiv din email og få adgang til booking

Efter booking af et besøg modtager I en bekræftende e-mail med log ind detaljer til undervisningsmaterialet nederst på siden.

Vi bruger cookies! Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. 
Læs mere

Godkend

Vælg sprog