Vingummiens historie

Vingummiens historie

Vingummiens historie er kun lidt over 100 år gammel og startede med de tyggevenlige bidder af typen English winegums.

I modsætning til lakrids har vingummi en mere brat start. De første spæde skridt blev taget i 1880. Englænderen Charles Riley Maynard startede sin forretning med, at lave konfekture sammen med sin bror Tom i et lille køkken i Stamford Hill i London.

Charles’ kone Sarah Ann betjente kunderne i butikken. Butikkens popularitet voksede og Maynard stiftede en virksomhed i 1896.

Maynard’s Wine Gums blev introduceret i 1909 af Maynards søn Charles Gordon Maynard. Historien fortæller at den gamle Maynard kom tæt på at fyre sin søn på stedet, da sønnen fandt på konceptet vingummi. Det tog lang tid og megen vedholdenhed at overtale faderen, som var konservativ kristen, om at der ikke var vin i vingummi.

Vingummi

Tror du at vingummi kun er for børn?
Så tro om. Toms produkter med vingummi er en farverig palet af de tyggevenlige frugtige hapser, som spænder fra kult-æsken med Spunk over Pingvins Pariserringe til Nellie Dellies variant uden tilsat sukker.

Lakridsens historie

Lakridsens historie starter for over 2300 år siden i Kina. I Romerriget blev den brugt som hostemiddel. Og siden via halspastillen som ingrediens i slik

Chokoladens historie

Chokoladens historie kan spores 2600 år tilbage i tiden til Belize, men chokoladen kom først til Europa i1500-tallet via Aztekerriget.

Vi bruger cookies! Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. 
Læs mere

Godkend

Vælg sprog