Sponsorater

Sponsorater

Tivoli Sponsorat

Hygge og ikoner kommer i spil

Tivoli og Toms Gruppen er to danske ikoner, der forbindes med hygge og gode minder sammen med familie og venner. Nu slår vi os sammen i et 3-årigt samarbejde, hvor Toms Gruppen er én af Tivolis primære sponsorer i perioden 2017-2019.

I 2017 har Tivoli valgt at åbne en ny spillebod med et lykkehjul. Bod og lykkehjul bliver markedsført i samarbejde med Toms Kæmpe Skildpadde, der netop i 2017 fejrer 50 års jubilæum. Boden bliver kaldt Hyggehjulet og præmierne er selvfølgelig udelukkende fra Toms.

Hygge og ikoner kommer i spil

I forbindelse med julesæsonen i november-december åbner Toms en salgsbod. I salgsboden kan Tivolis gæster købe dele af vores ikoniske sortiment, og her er fokus på at skabe en unik oplevelse for frobrugeren.

OL sponsorat

Piv-stolt sponsor af de danske OL atleter

I sommeren 2016 kickstartede Toms sit olympiske partnerskab under OL i Rio. De kommende år skal Toms yderligere hjælpe danske atleter til OL-succes, blandt andet under vinter-OL i Pyeongchang og sommer-OL i Tokyo.

Vi har i en lang årrække været sponsor i sportsverdenen, blandt andet Toms Ligaen i kvindehåndbold, Guld Barre-løbet i speedway samt sponsorater inden for sejlads, hestesport, fodbold og golf. Vi gør nu comeback i sportens verden med et 5-årigt olympisk partnerskab med DIF og Team Danmark.

Hyggen som omdrejningspunkt

Vi har mange kreative tanker om vores olympiske partnerskab. I 2016 handlede vores aktiviteter om hyggen hjemme i stuerne. Her havde vi gennem specialdesignede produkter og materailer i butik givet vores bud på, hvordan man kan hygge sig bedst under OL. Vi vil fremadrettet fokusere på at skabe ekstra meget hygge under OL.

Vi bruger cookies! Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. 
Læs mere

Godkend

Vælg sprog