Lakridsens historie

Lakridsens historie

Lakrids har gennem flere årtusinder været en af de mest anvendte remedier i naturmedicin. Den blev bl.a. brugt som halspastil, og det var sådan den senere indtog sin plads på slikhylderne.

Lakrids kommer fra saften af rødderne på planten Glycyrrhiza glabra. Den vokser i dag i et bælte fra Nordafrika over Mellemøsten og til Kina. Her findes også nogle af de ældste beviser på brugen af lakrids.

Lakridsens historie kan dateres tilbage til 2300 år f.Kr. Dengang fik Kinas kejser, Shen Nung, nedskrevet i den himmelske agerdyrknings urtebog, Pen Tschao, at lakridsen er en magisk plante, der genskaber ungdomskraften i aldrende mænd.

Oldtidens lakridskur
Lakridsrod var også blandt de mange kostbarheder, der lå i den Egyptiske farao i Tutankhamons grav fra 1350 f.Kr. uden at det vides med sikkerhed hvorfor.

Til gengæld ved man, at lakrids indgik i mange af de gamle grækeres kure. Bl.a. blev den brugt mod hoste. Det var da også den rolle lakrids kom til at spille frem til i dage, hvor den var en almindelig ingrediens i hostesaft på grund af sin hostestillende virkning og antiinflammatoriske funktion.

Fra medicin til slik
Lakridsens historie fortsætter fra hostemiddel til nydelsesmiddel i Italien, Frankrig, Tyskland og England. Her findes eksempler på videreudviklingen af lakrids op igennem 1800-tallet til produkter, der minder om dem vi kender i dag.

Blandt de ældste stadigt eksisterende lakridsprodukter i Danmark er Ga-Jol fra 1933, som blev lanceret som en halspastil mod hæshed og hoste. I starten har støbte hårde lakridser som Ga-Jol typisk været tænkt til en øm hals, hvorimod bløde lakridsstænger mere var populære som børneslik.

I Danmark startede Galle & Jessen i 1872 og Høgh’s Lakridsfabrik i 1902. Begge startede med at producere bolsjer, men slog sidenhen over i lakrids og vingummi.

De allerførste produkter var lakridsfigurer, saltpastiller, eukalyptuspastiller og kulørte figurer med frugtsmag.

Senere i 20’erne kom blød lakrids til. Efter mange forsøg fik Høgh's Lakridsfabrik fremstillet de første lakridsstænger og lakridstandbørster.

 Høgh’s lakrids blev i 1962 til Pingvin Lakrids da den blev opkøbt af Toms.

Lakrids

Er du til salt, stærk eller sød lakrids?
Ligegyldigt hvad, er du kommet til det rette sted. Toms produkter med lakrids inkluderer søde, stærke og salte varianter fra Ga-Jols mange pastiller over Pingvins sprøde lakridser til Nellie Dellies sukkerfri varianter.

Chokoladens historie

Chokoladens historie kan spores 2600 år tilbage i tiden til Belize, men chokoladen kom først til Europa i 1500-tallet via Aztekerriget.

Vingummiens historie

Vingummiens historie starter i 1909 i Stamford Hill i London. Her opfandt Charles Maynard de første vingummier, som var af typen English winegums.

Vi bruger cookies! Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. 
Læs mere

Godkend

Vælg sprog