Automatik-mekaniker til nat- eller aftenholdet

Automatik-mekaniker til nat- eller aftenholdet

Vil du være med til at få vores maskiner til at køre i højeste gear?

Opslået : mandag 19 jun 2017

Som automatikmekaniker sikrer du, at fabrikken kører som smurt. Sammen med et stærkt hold kolleger løser du de tekniske udfordringer, så Guldkarameller og Kæmpe Skildpadder altid triller videre på samlebåndet og ud til chokoladesultne børn og voksne landet over.

Velkommen til Toms
På vores fabrik i Ballerup indgår du i værkstedet med 32 andre reparatører. Sammen sikrer I, at vores proces- og pakkeriudstyr fungerer døgnet rundt, hele året. Vi har et godt sammenhold og en hyggelig omgangstone, og vi er altid klar til at hjælpe hinanden.

Du bliver en fast del af enten nat- eller aftenholdet. Natholdet arbejder mandag til torsdag kl. 22.30-06.30 og søndag kl. 22.00-06.00, mens aftenholdet arbejder mandag til torsdag kl. 14.45 til 22.45 og fredag kl. 14.00-21.30.

For at klæde dig godt på til arbejdet på Toms, sørger vi for grundig oplæring. De første en til to måneder vil du derfor være med på dagholdet.

Du holder hjulene i chokoladefabrikken i gang
Vores værksted er omdrejningspunktet i dit arbejde. Herfra bliver du kaldt ud til linjerne, når der er brug for det. Din vigtigste opgave er nemlig at holde maskinparken kørende, omstille til nye produkter og komme med forslag til forbedringer. Du står derfor for:

  • at foretage værktøjsskift, indstilling og indlæsning af procesparametre på computerne samt indkøring af maskinen
  • at finjustere og optimere kørende produktionsmaskiner
  • at komme med input til forbedringstiltag i produktionen, arbejdsgange og maskinindstillinger
  • at servicere og hjælpe til med produktionen, hvis det brænder på.

Teknisk baggrund og erfaring med mekanisk fejlsøgning
Du er et menneske med teknisk snilde, og du er god til fejlfinding. Selvstændighed og initiativ ligger til din natur, og du er altid parat til at smøge ærmerne op og finde en løsning på problemet.

  • Du er elektriker, automatiktekniker eller lignende.
  • Du har erfaring med elektrisk og mekanisk fejlsøgning samt reparation.
  • Du er vant til at arbejde med nøgleskemaer, tekniske tegninger, diagrammer og dokumentation.
  • Du har kendskab til Word, Excel og gerne SAP.

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV til tomsjob@tomsgroup.com. Skriv ”automatikmekaniker” i emnefeltet. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen i dag.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte maintenance manager Michael Kreutzer på mpk@tomsgroup.com, +45 4489 1675.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi bruger cookies! Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. 
Læs mere

Godkend

Vælg sprog